Generelle spørgsmål om Naviki

Naviki er en god ting for cykeltrafikken, som jeg vil støtte. Hvad kan jeg gøre?

1.  Anbefal Naviki til dine venner og bekendte eller sæt en link fra din hjemmeside til www.naviki.org (f. eks. med et af vore bannere).

2.  Brug vores formular til ruteplanlægning. Når du har registreret dig, går du ind på Min Naviki / formular til ruteplanlægning. Her kan du downloade en kildekode til at indrette ruteplanlægningen på dit eget websted. Mere...

3.  Upload dine egne ruter og gør Naviki-nettet endnu større. Du vil opdage, at det er meget sjovt at dokumentere dine cykle-aktiviteter på denne måde!

Kan jeg virkelig bruge Naviki helt gratis?

JJa, for almindelige brugere vil Naviki være gratis på lang sigt. Naviki er et ikke-kommercielt tilbud fra laboratoriet for software engineering på ingeniørakademiet i Münster.

Min registrering kunne ikke gennemføres. Hvad kan jeg gøre?

I vore tests og hos de allerfleste brugere kan registreringen gennemføres uden vanskeligheder. Hos nogle brugere fungerer den derimod ikke. Desværre har vi indtil nu ikke kunnet finde frem til årsagen til denne mangel. Vi vil dog fortsat arbejde på sagen og komme med en løsning hurtigst muligt. Du er velkommen til at forsøge en ny registrering, hvis det skulle mislykkes første gang. Hvis du har en alternativ mail adresse, kan du eventuelt prøve med denne.

Hvad betyder "beta" hhv. "beta-version"?

En beta-versionen er en foreløbig udgave. Den er ikke perfekt i teknisk henseende, og der arbejdes endnu på sidens layout, men brugerne kan allerede bevæge sig rundt på siderne. For tiden er Naviki på dette udviklingstrin. Vi arbejder hele tiden på at udvide funktionsomfanget og på at optimere systemet.

Hvilke browsere kan jeg bruge til Naviki?

Vi afprøver for tiden sidens funktioner med Firefox 3, Internet Explorer 8 og Safari 4. Vi har indtryk af, at Internet Explorer giver de fleste problemer, derfor anbefaler vi Firefox.

Jeg har ikke noget GPS-apparat. Kan jeg alligevel bruge Naviki?

Ja, Naviki kan også benyttes uden GPS-udstyr! Du kan følge din yndlingsrute på skærmen. Klik på "udskriftsvisning" i boksen "flere oplysninger" så ser du et billede klar til udskrivning (vi arbejder også på denne udskriftsvisning). Et godt råd: Når du skal købe din næste mobiltelefon, så tjek også, om den kan køre de aktuelle Naviki apps (lige nu: iPhone og Android).


Til toppen

Spørgsmål om ruteplanlægning

Jeg har uploadet en vej, men Naviki har den ikke med i ruteplanlægningen. Hvad skyldes det?

Der kan gå op til to uger, inden brugernes uploadede veje er synlige på kortet, så de kan bruges til ruter. Det skyldes de omfattende beregninger, som Naviki gennemfører i baggrunden. Fremover vil det gå hurtigere. Snart kommer der også en melding på skærmen, når kvaliteten af en vej gør, at den ikke kan bruges i vejnettet.

Naviki viser mig en rute, men jeg ved, at der findes en bedre cykelvej. Hvad kan jeg gøre?

Navikis brugere har uploadet mange af de veje, som ligger i Naviki. Desuden kender Naviki mange officielle cykelstier og -veje fra OpenStreetMap (OSM). Den vej, som du kender, ligger vist ikke i systemet endnu. Det bedste du kan gøre er at registrere vejen med dit GPS-udstyr. Når du har uploadet oplysningerne, kan Naviki også bruge denne vej.

Kan jeg angive vejpunkter ved ruteforespørgslen i Naviki?

Ja, Naviki giver også mulighed for at tilføje vejpunkter, så du har bedst mulig styr på din yndlingsrute. Med et højreklik på kortet bestemmer du nemt selv, hvor din rute går. Træk dine punkter i den ønskede rækkefølge over mod højre i boksen "beregn rute". Ved hjælp af vejpunkterne kan du også meget nemt oprette en ringformet rute.

Kan Naviki udskrive en rute-oplysning?

Ja. Klik på "udskriftsvisning", når Naviki viser din beregnede rute. For hver drejning vises den samlede distance og vejstrækningen til den sidste drejning. Du får også et lille udsnit af kortet. Vi arbejder fortsat på at forbedre den aktuelle udskriftsvisning.

Hvordan er vejene på de ruter, som Naviki beregner?

For tiden skelner Naviki endnu ikke mellem forskellige vejbelægninger. I en ruteoplysning kan der således forekomme både asfalt- og grusveje eller ubefæstede veje. Vi planlægger at give en valgmulighed, så brugerne selv kan bestemme, hvilken slags veje de helst vil cykle på.

Hvorfor viser Naviki for tiden ingen ruter til de europæiske nabolande?

Vi har planlagt at udvide ruteplanlægningen til hele Europa, men endnu er det ikke sket. Vi tilføjer udvalgte lande, så snart vi råder over de nødvendige it-ressourcer.


Til toppen

Spørgsmål om GPS-apparater og om apps fra Naviki

Skal jeg være på nettet hele tiden, når jeg bruger Naviki apps?

Ja - du skal have en internetforbindelse for at benytte en app.  Du skal hele tiden være forbundet med Naviki-systemet på nettet for at du kan se ruteresultater. Desuden indlæser vore apps de viste kortudsnit direkte fra nettet. Vi gemmer heller ikke optegnede veje på din smartphone, men på din brugerkonto (altså på webserveren), så kan man nemlig også hente oplysningerne på www.naviki.org. Internetforbindelsen gør det meget mere praktisk at bruge vore apps, derfor har vi valgt at bruge den lige fra starten. De fleste smartphone-brugere har allerede et flatrate-abonnement. Det bliver mere og mere udbredt, og det er også en af grundene til, at vi har valgt denne løsning.

Hvad med strømforsyningen undervejs og hvor længe holder mit batteri?

Sædvanligvis har GPS-apparater et batteri, som sikrer strømforsyningen i mange timer og op til flere dage. Med smartphones er det anderledes - ved brug af GPS og internet er batterierne ofte brugt op efter få timer. Der findes dog efterhånden gængse løsninger til at genoplade batterierne undervejs. Muligheder for strømforsyning undervejs...

Min iPhone kan ikke benytte GPS-funktionen ved ruteberegninger. Hvad kan jeg gøre?

Svarede du måske "nej", da din iPhone spurgte dig, om Navikis app må benytte GPS-funktionen? Det kan du ændre således: Vælg  Indstillinger/ Generelt / Sted-services / Naviki; tryk så på I/O-knappen. Hvis denne app endnu kører i baggrunden, så tryk først to gange på "Home". Nu ser du en liste med de aktive programmer. Tryk lidt længere på Naviki-symbolet for at afslutte denne app (tryk så på I/O-knappen som beskrevet lige før).

Hvilket GPS-udstyr er kompatibelt med Naviki?

Som udgangspunkt påstår vi, at Naviki er kompatibel med alle gængse GPS-apparater. Hvis du vil benytte en fil fra Naviki til navigation med dit udstyr, kan du vælge download med filtyperne GPX, KML og OVL. Naviki accepterer endda mange flere filformater, når du selv uploader veje.

Hvilke filtyper kan Naviki læse, når jeg uploader egne veje?

Naviki kender mange gængse filtyper og meget sikkert også den, dit GPS-apparat anvender. Vi ønsker, at alle de filtyper er kompatible, som bruges i forbindelse med registrering af vejstrækninger. Kan Naviki ikke kommunikere med dit GPS-apparat, så send os venligst en meddelelse.

Findes der ingen Naviki app til Nokia/Symbian, Windows Mobile, Blackberry, Palm og andre platforme?

I øjeblikket har vi udelukkende apps til Android og iPhone. Vore ressourcer sætter grænser for, hvor mange platforme vi kan kommunikere med. Vi holder selvfølgelig godt øje med smartphone-markedet og vi gør hvad vi kan for at tilbyde flere apps. Lige nu kan vi desværre ikke oplyse, hvornår det vil ske og for hvilke systemer det så gælder.
For tiden kan du bruge Naviki sammen med alle typer GPS-smartphones på denne måde: Beregn først ruter på www.naviki.org. Download så de pågældende GPS-filer og brug dem med navigations-softwaren, der ligger på din smartphone.


Til toppen

Spørgsmål om Naviki og OpenStreetMap (OSM)

Hvad er forskellen mellem Naviki og OpenStreetMap (OSM)?

OpenStreetMap (OSM) er et projekt, der registrerer geodata til fremstilling af kort. Disse data kommer fra brugerne og Naviki støtter OSM-projektet. OSM blev etableret i 2004 og har siden da samlet en imponerende datamængde. OSM er i mange egne mere præcist end officielle kort. Naviki benytter også OSM-data og vælger de veje, som er egnede til cykler. Til forskel fra OSM fokuserer Naviki på brugervenlige tjenester (f. eks. ruteplanlægning), nem betjening og cyklistvenlig navigation. Naviki integrerer automatisk nye registrerede veje i sin database, mens der kræves speciel viden til brugen af OSM.
Mere om OSM...

Må jeg tilføje Naviki-veje på OpenStreetMap (OSM)?

Ja, det er absolut tilladt og der er ingen licensproblemer ved at bruge Naviki-data på OSM. Naviki forbedrer således OSM med denne mulighed. Vi anbefaler, at OSM-kortlæggere, som gerne vil benytte Naviki-vejene, gør følgende: Registrer dig på Naviki, vælg herefter under "Min Naviki" i portlet "Nyeste veje hos Naviki" den ønskede vejstrækning og download den.

Hvordan kan jeg bidrage til at forbedre OSM yderligere?

På siden OpenStreetBugs kan du meget nemt markere positioner i OSM-kortet, som har en fejl. Beskriv fejlene godt og så nøjagtigt som muligt. Når en OSM-kortlægger har set på sagen og har rettet den, bliver forbedringen også synlig kort tid efter hos Naviki.

Hvor ofte opdaterer Naviki til den aktuelle status hos OSM?

Naviki starter opdateringen med nye OSM-data hver anden uge. Det tager så nogle dage, inden de aktuelle OSM-data benyttes af Naviki. Hvis en ændring hos OSM altså ikke umiddelbart bliver anvendt af Naviki, så er dette med høj sandsynlighed årsagen.

Hvilke OSM-veje hhv. -tags overtager Naviki?

Naviki overtager kun de OSM-veje i ruteplanlægningen, som egner sig til cyklister. Naviki behandler ikke OSM-data på ensartet måde, men foretrækker de veje, som er særlig attraktive til cykeltrafik. På siden om Naviki i OSM-Wiki forklarer vi, hvilke OSM-tags der konkret er tale om.