Brugerbetingelser

Generelle betingelser vedrørende brug af og deltagelse i internetportalen www.naviki.org (Brugerbetingelser)

I. Gyldighedsområde

Ingeniørakademiet Münster, laboratoriet for software engineering, har udviklet internetportalen Naviki (www.naviki.org) og tilbyder det til fri benyttelse.

Disse generelle brugerbetingelser gælder uafhængigt af, om der opnås adgang til internetportalen gennem www.naviki.org eller et andet domænenavn (f.eks. www.naviki.de).

Den gratis benyttelse er udelukkende beregnet til privatpersoner, som leder efter eller uploader ruter til cykelnavigation på portalen Naviki.

Upload og download af ruter er gratis. Til identificering for brugen skal brugeren oplyse sin hele tiden aktuelle mailadresse og en adgangskode. Disse data behandles af ingeniørakademiet Münster udelukkende i henhold til de i databeskyttelseserklæringen oplyste regler vedrørende datasikkerhed.

II. Upload og download af data

Enhver bruger er selv ansvarlig for de af vedkommende uploadede indhold (ruter og yderligere ruteoplysninger). Dette indhold må hverken stride imod korrekt adfærd, straffelove, ophavsretten for billeder og tekster eller imod andre personers personrettigheder. I tilfælde af overtrædelse er den pågældende bruger ansvarlig for at erstatte den skade, som derigennem måtte opstå for ingeniørakademiet Münster. Brugeren skal i disse tilfælde friholde ingeniørakademiet Münster for ethvert krav fra tredje part med henblik på retsstridigheden af hans indhold.

Ingeniørakademiet Münster forbeholder sig til enhver tid retten til uden oplysning af nogen grund at forkorte indhold eller at fjerne indhold fuldstændigt. I tilfælde af, at der opnås kendskab til retsstridige indhold, beder vi om at blive underrettet omgående; de pågældende indhold vil så omgående blive fjernet af ingeniørakademiet Münster.

Med upload og offentliggørelse af data på auf www.naviki.org giver brugeren ingeniørakademiet Münster en tidsmæssig ubegrænset og vederlagsfri ret til at anvende disse data, så længe brugeren ikke selvstændigt sletter de af ham leverede data i systemet. Denne ret omfatter også retten til en ændring af disse data gennem ingeniørakademiet Münster. Såfremt brugeren uploader data fra tredje part, forsikrer brugeren, at han er berettiget til at indlevere disse data og at disse data ikke er underlagt tredje parts rettigheder.

Den software, som www.naviki.org er blevet udviklet med, må af brugeren hverken gives videre til tredje part, mangfoldiggøres, distribueres, ændres, oversættes, modificeres eller dekompileres; der må ikke fremstilles afledte værker, de vedlagte tekster må ikke oversættes og der må ikke fremstilles afledte værker deraf. Det er heller ikke tilladt at foretage lignende handlinger.

Alle data, som er stillet til rådighed af brugere og som forvaltes i www.naviki.org, står under licensen "Creative Commons Attribution Share Alike 2.0" (cc-by-sa 2.0, på¨dansk "Navngivelse - Del På SammeVilkår 2.0"). Enhver form for brug af Naviki-data, også erhvervsmæssigt, er tilladt, det skal dog oplyses, at disse data stammer fra www.naviki.org, og ethvert værk, som er afledt af Naviki-data, skal igen stå under cc-by-sa-licensen.

III. Spærring af brugere og ændring af brugerbetingelserne

Ingeniørakademiet Münster er til enhver tid og uden oplysning af grunde berettiget til at udelukke brugere fra adgangen til deres websider og at spærre vedvarende for videre brug. Dette gælder især, når de ovennævnte brugerbetingelser overtrædes gentagne gange og det tjener til at beskytte de øvrige brugere.

Ingeniørakademiet Münster er til enhver tid berettiget til at ændre disse brugerbetingelser for internetsiderne. Alle tilmeldte brugere oplyses gennem mail om ændringen af brugerbetingelserne. Brugerne er forpligtede til at sørge for, at den oplyste mailadresse til modtagelse af meddelelser fra ingeniørakademiet er aktuel og de skal jævnligt kontrollere deres mail for nye meddelelser. Der gælder altid de brugerbetingelser, som kan læses på webstedet og som er blevet sendt til brugerne i den aktuelle udgave.

IV. Tilgængelighed og ansvar

Ingeniørakademiet Münster overtager ikke noget ansvar for en vedvarende og uafbrudt tilgængelighed af internetsiderne og af de tekniske systemer.

Ingeniørakademiet Münster overtager ikke noget ansvar for skader, som forårsages gennem tilbudte rutedata fra brugere eller tredje part. Det egne ansvar for ingeniørakademiet Münster og for dets medarbejdere og medhjælpere er indskrænket til grov uagtsomhed og forsætlig adfærd ved overtrædelsen af en væsentlig kontraktmæssig forpligtelse og det er begrænset i højden til en for kontrakten typisk forudsigelig skade.

V. Værneting og retligt grundlag

Opfyldelsessted for begge parter er Münster. Værneting er Münster, forsåvidt der for brugerens vedkommende er tale om en offentligretlig juridisk person. Der gælder tysk lov. Anvendelsen af FN-køberet er udelukket.

VI. Ugyldighedsbestemmelse

Skulle enkelte bestemmelser i denne kontrakt være eller blive ugyldige, så berøres de øvrige bestemmelsers retsvirkning ikke heraf.

Databeskyttelse

Du bestemmer over din privatsfære

Naviki respekterer databeskyttelsen og de registrerede brugeres privatsfære. Som Naviki-bruger bestemmer du selv, om du indtaster personlige data og gør dem offentligt synlige. Når der gennemføres statistiske evalueringer hos Naviki, så er disse data altid anonyme og der kan ikke drages nogen konklusioner om individuel adfærd.

Transparent håndtering af dine oplysninger

Ingeniørakademiet som ejer af Naviki modtager, gemmer og behandler om nødvendigt følgende oplysninger fra Naviki-brugere: brugernavn (efter eget valg som pseudonym), fornavn, navn, e-mail-adresse og - når det indtastes frivilligt i systemet - i givet fald yderligere personrelaterede oplysninger.

Naviki vil aldrig give personrelaterede data videre til tredje part.Med registreringen som bruger på www.naviki.org accepterer deltageren, at de førnævnte data samles, gemmes og eventuelt viderbehandles. Tilbagekalder en bruger sin indvilligelse, så slettes alle personrelaterede data for denne bruger. Dermed ender også brugerforholdet.