Mindst én gang i sit liv bør man unde sig selv den oplevelse, det er at tage cykelturen rundt på den pittoreske klippeø. I kan godt nå de 105 kilometer på en enkelt dag, men hvorfor ikke fordele turen over fire dage og opleve øen fuldt ud med dens rundkirker, rokkesten og helt enestående natur. Cykelsadlen er det bedste udgangspunkt for at få alle øens højdepunkter med.