
De bedste lange ruter
Danmark var et af de første lande i verden med et sammenhængende nationalt cykelrutenet. Da rutenettet blev etableret i 1993, bestod det af 10 ruter.
I 2002 kom Limfjordsruten med som den foreløbigt sidste national cykelrute. De 11 ruter har en samlet længde på over 4.000 kilometer.
Vi præsenterer her nogle af de ruter, som er blandt de populæreste i Danmark.
Vestkystruten - National rute 1 (562,52 km)
Rudbøl - Skagen
Danmarks nationale cykelrute 1 - Vestkystruten går langs hav, skov og fjord, den danske Nordsøkyst og UNESCOS verdensnaturarv Vadehavet. Det er en af Danmarks længste skiltede cykelruter og går gennem noget af det skønneste og mest varierede natur i Danmark.
Den tager cyklisten gennem marsken, hederne og skovene og over klitterne; forbi fjordene og gennem to nationalparker i Thy og Vadehavet samt Naturpark Vesterhavet, ligesom den kommer igennem adskillige byer såsom Danmarks ældste by, Ribe.
Kort sagt - ingen anden national cykelrute rummer så store kontraster som Vestkystruten.
Vestkystruten er en 560 km lang fortælling om mennesket, naturen og havet. En fortælling om livet på naturens præmisser.
Læs mere...Hærvejsruten - National rute 3 (453,21 km)
Padborg - Frederikshavn
Hærvejsruten har de seneste år været yderst populær. Og det er ikke uden grund. Den byder nemlig på ikke blot spændende natur men også en unik historie. Vær klar på at komme væk fra byerne og derud, hvor du er helt alene i den flotte jyske natur.
Læs mere...Danmark på tværs - Nationalrute 4 (381,11 km)
Ruten mellem Søndervig og København er overset af mange cyklister, og det er en skam. Den byder nemlig på afvekslende og spændende natur fra den jyske vestkyst til København. Brug brede dæk, da der er flere sjove strækninger på grus.
Læs mere...Østersøruten - Nationalrute 8 (947,77 km)
Østersøruten er Danmarks længste cykelrute. Den går på tværs af det sydlige Danmark og bindes sammen af ikke mindre end fem færgeforbindelser og otte broer. Hele ruten er blevet opdateret frem mod sæsonen 2020. Glæd jer derfor til store cykeloplevelser mellem Jylland og Sjælland og alt det midt imellem.
Læs mere...Bornholm rundt - Nationalrute 10 (123,07 km)
Mindst én gang i sit liv bør man unde sig selv den oplevelse, det er at tage cykelturen rundt på den pittoreske klippeø. I kan godt nå de 105 kilometer på en enkelt dag, men hvorfor ikke fordele turen over fire dage og opleve øen fuldt ud med dens rundkirker, rokkesten og helt enestående natur. Cykelsadlen er det bedste udgangspunkt for at få alle øens højdepunkter med.
Læs mere...EuroVelo 10 (EV10) (568,95 km)
Den danske del af den internationale EuroVelo 10 rute, går forbi nogle af de smukkeste steder i Danmark.
Det EU-støttede projekt Biking South Baltic, støtter udviklingen af EV 10 ruten i Danmark, Tyskland og Polen.
Fjordstien - Regionalrute 40 (238,77 km)
Roskilde fjord og Isefjord
"Gennem det grønne langs det blå" er 171 kilometer langs Roskilde Fjord og Isefjord. I behøver ikke at cykle dem alle – i hvert fald ikke på én gang – og I kan nemt planlægge jeres egen tur, hvor både færger og broer kan indgå. Her følger en kortfattet introduktion til de mange oplevelser på Fjordstien med Hundested som start og Rørvig Havn som endemål
Læs mere...Fjorden rundt - Lokalrute 760 (91,90 km)
Rundtur Ringkøbing Fjord
I skal sætte en hel dag eller to af til turen rundt om Ringkøbing Fjord. Dels er den næsten 100 km lang, dels er der rigtig meget at opleve undervejs.
Læs mere...